FN's Børnekonvention er verdens lov for de 0-18 årige. Den er global, fordi den handler om alle verdens børn, og den er lokal, fordi den handler om hvert enkelt barn og skal sikre, at børn får deres rettigheder opfyldt.
Børnekonventionens officielle navn er Konventionen om Barnets Rettigheder.
FN's Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. I stedet er den en række retningslinjer, som skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder. De enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde Børnekonventionen. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN's Børnekomite.
Børnekonventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's Generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte konvention af alle.
Ud af FN’s medlemslande er det kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at efterleve artiklerne, men konventionen som helhed er ikke en del af dansk lovgivning.