Hej med jer.
Kan I huske, at jeg fortalte jer, at jeg ville undersøge, om
børnene i Indonesien også har et godt liv, og om de lærer
gode ting i skolen? Jeg har fundet ud af, at der er noget, der hedder Børnekonventionen. Vidste I det?
Der er nogle helt særlige rettigheder, der gælder for alle børn i hele verden.
Rettighederne skal sørge for, at alle børn har et godt liv.
Det er virkelig godt, at der findes sådan nogle regler, synes jeg. Det tror jeg også, at I vil synes.
Jeg har talt med børnene i Indonesien om nogle af deres rettigheder, og det vil jeg rigtig gerne fortælle jer om.
Men lad os først lige se på nogle af børnenes rettigheder.