Efter at have besøgt Afnan gik jeg ud over rismarkerne. Selvom
det var ret tidlig morgen, stod solen allerede højt på himlen. Jeg
skulle besøge Azima. Det var et fint hus, men ligesom hjemme
hos Afnan, var der ingen stole og borde. Til gengæld var der tæpper, som man kunne sidde på, når man skulle spise. Jeg tænkte, at det er lidt ligesom at være på skovtur. Azima bor sammen med sin mor og far, som begge er lærere.

Jeg kunne se på Azima, at hun var en glad pige. Hun havde masser af energi og var slet ikke genert. Jeg fik lov til at komme med og se Azimas børnehave. Vi skulle køre dertil i cykelrickshaw. Sådan én har jeg ikke prøvet at køre i før.
Men det var faktisk ikke svært, for der var en mand, der trådte i pedalerne.
Henne i skolen forsøgte børnene at lære mig forskellige ord på indonesisk. Det var svært, men rigtig sjovtJeg opdagede, at de ikke har Æ, Ø og Å i Indonesien, og jeg lærte at tælle til10.

Det kan du også gøre lige om lidt.